Plader og bøger
Hygge og tid til at ”hænge ud”, er hvad vi tilbyder i pladeafdelingen. Her kan du lytte til det sidste nye eller tjekke en gammel skive ud, da der er trådløse høretelefoner, pladespiller og sofa til rådighed. Vi er en ”gammeldags” pladebutik, så skulle noget ikke findes i butikken, så skaffer vi det gerne hjem.
Udover at lytte til musik kan du holde dig opdateret med det sidste nye Rolling Stone, Gaffa, Uncut eller Weekendavisen.
Bogafdelingen er vores stille rum, her kan du sidde i fred og ro i de dybe lænestole og bladre lidt i den nyeste musikbiografi enten på dansk eller engelsk, eller du kan stifte bekendtskab med en finsk forfatter, eller måske bare genopleve Mumitroldene fra den gang der var sne om vinteren og sol om sommeren.














